En lang dag
Dagen igår var lang men super spændende, da vi var et par stykker afsted på kursus i brugen af interaktive tavler. Det var et heldagskursus i brugen af tavlen, og vi føler os alle ret sikre på, at vi efter dette kursus, mestrer brugen uden de store problemer. Det vil tiden jo vise, når vi skal videregive vores viden og kunnen til de kollegaer, som ikke deltog i kurset.
Man kan godt mærke, det er en del år siden man sidst sad på skolebænken, for sådan en dag fyldt med input bliver man bare træt helt ned i lilletåen af, og man sover godt om natten.
Det var skønt at komme hjem, og så havde familien sørget for aftensmaden, at det så var smørrebrød de havde været hos slagteren efter - ja pyt med det, for det smagte godt, og det er jo tanken der tæller.