Vores næste projekt er nedrivning af et gammelt sommerhus, som ligger på en fantastisk grund tæt på vandet i Nordsjælland. Vi har faktisk købt det på grund af beliggenheden, og vil bygge et nyt stort og lækkert sommerhus på grunden. Vi har bestilt et nedrivningsfirma til at komme i løbet af foråret, som jo må være på trapperne, til at klare nedbrydning af det lille hus, og i løbet af sommeren begynder vi så på det nye hus. Vi har tegningerne på plads, og det bliver så fedt et hus, men det skal også være et sted, vi har lyst til at komme - et åndehul fra hverdagens stress og jag.
chefen Livet
Så kom min bror lige hjem for en kort bemærkning. Han har arbejdet i Tyrkiet siden november, og var lige hjemme i 3 dage, for så at rejse til Brasilien, også for at arbejde. Selvom han kun lige er hjemme og vende, så når han altid forbi os og ungerne. Han har hverken kone eller børn endnu, og måske derfor forkæler han sine nevøer. Han havde som altid en masse legetøj med hjem, og også noget meget lækkert børnetøj. Det var rart at se ham, og at se at han har det godt og trives. Det er ikke til at vide, hvornår han dumper ind igen, men det vigtigste er også, at han har det godt med at være ude i den store verden.
chefen Livet
Man må sige, at vintertøjet har fået sin sag for i år, men min datters flyverdragt fra Hollys har bestået prøven til ug.
Det har jo været så dejligt, at vi har fået sne og ungerne har virkelig nydt at lege i sneen og kælke, og deres kinder har været dejlig røde, når de er kommet ind, for at få varmen med varm kakao og pandekager 
Kan selv huske, da jeg var barn, hvordan vi mødtes med vores kælke og bare nød at være ude og boltre os i sneen.
chefen Livet
Har bare haft en fantastisk dag, som startede med at jeg hentede min helt nye Smart fortwo, som straks skulle ud og luftes. Så jeg kørte en tur i Fields, hvor jeg nu ikke var særlig meget for at parkere min nye bil, men den er jo ikke så stor, så det var nemt at finde en god plads til den. Efter et par timers shopping, hvor det både blev til Falke strømper og en smart skjorte fra Designers Remix, kørte jeg ud og hentede min søn på skolen, og så stod den ellers bare på hygge hele eftermiddagen. Sådan nogle dage skulle man have flere af.
chefen Livet
Nu skal jeg se at komme igang med at få købt ind til ungernes kalendergaver, for med 3 børn, der skal have 24 pakker er det en opgave, der kræver at man er i god tid og lidt kreativ. Jeg har tænkt mig at købe nogle smykkesten til mine piger, så de kan lave egne smykker. Min søn er vild med nisser, så han må have et par stykker af dem. Min mand skal også forkæles lidt med adventsgaver, og der skal jeg på jagt efter en form for vinopbevaring til alt hans vin. Så det er bare at komme i gang.
chefen Livet
Jeg har lige været hos min mormor, for hun skulle have besøg af en bedemand, da vi netop lige har mistet vores morfar. Jeg syntes ikke hun skulle være helt alene om at tale med ham, for der er mange ting hun skal tage stilling til i forhold til begravelse med mere. Bedemanden var en meget flink mand, som udstrålede en ro og det var rigtig godt for min mormor, som selvfølgelig er slået helt ud af kurs. Da jeg kørte derfra, tog jeg min morfars rollator med for den kunne hun ikke klare at have stående.
chefen Livet
Vi skal have nyt køkken, så vi har brugt en del af sommeren på, at kigge på udvalget, som jo er kæmpe stort. Vi har godt nok haft lidt svært ved at blive enige, men efter et besøg hos Vordingborg Køkkenet, hvor vi fik en rigtig god rådgivning og nogle gode ideer, er vi endelig blevet enige og køkkenet er bestilt. Så sidst i september skulle vi meget gerne have et nyt indflytningsklart køkken.
chefen Livet
Jeg går lige og pakker det sidste, mens min mand er kørt ned for at vaske og støvsuge vores Mercedes, for imorgen kører vi afsted på ferie. Vi har lejet en feriebolig, og vi har vaklet lidt mellem Frankrig eller Italien, men det blev en feriebolig i Frankrig, der løb af med sejeren. Vi glæder os rigtig meget til at komme afsted og bare slappe af og nyde solen og Frankrig.
chefen Livet
I søndags var vi til barnedåb hos vores venner. Det var deres lille søn, der skulle døbes, og han var bare så sød i sin alt for store dåbskjole. Han sov stort set under hele ceremonien i kirken, og sagde ikke en lyd, da han fik vand i håret. Bagefter var vi hjemme hos vores venner, som havde sat et stort telt op i haven, hvor vi fik lidt frokost. I dåbsgave havde vi købt en lille dragt fra Småfolk og en lyseblå bamse fra Kaloo.
chefen Livet
I aften skal jeg på et lille kursus hos en kollega i smykkefremstilling. Hun laver smykker i sin fritid, og holder et lille kursus for et par stykker, da vi har vist stor interesse og gerne vil lære hvordan man gør. Vi kan købe smykkematerialer hos hende, og jeg har set alle de mange søde smykkedele, man kan få, så det er bare at være kreativ og ikke have for mange venstrehænder.
chefen Ikke kategoriseret